(in Arbeit)
Ernst Friedrich (Fredrik) Staggemeier
* 1790 in Kellinghusen, † 1878 Kopenhagen.
Ernst Friedrich Staggemeier wurde 1790 in Kellinghusen im "dänischen" Herzogtum Holstein in der Zeit während der Kellinghusener Fayencefabriksgründungen geboren. Sein Vater Michael Maximilian Staggemeier (* 1746 † 1810) betrieb hier eine kleine Landwirtschaft nachdem er aus Altersgründen als Offizier verabschiedet worden war. Seine Mutter Maria Elisabeth Christine war geborene Nissen (* 1761 † 1831). Der dänische König regierte damals nicht nur Dänemark selbst, sondern auch die Herzogtümer Schleswig (das nicht zum eigentlichen Dänemark gehörte, aber eigenes herzogliches Lehen an die dänischen Könige war) und das seit 1460 als mit Schleswig "up ewig ungedeelte" Herzogtum Holstein (das rechtlich zwar zum "Römisch Deutschen Reich" gehörte, aber seit Jahrhunderten von den Habsburgern in Österreich als den deutschen Kaisern als Lehen von Dänemark regiert wurde), sondern auch Norwegen, Island, Grönland, die indische Kolonie Tranquebar und westindische Inseln (die Anfang des 20. Jahrhunderts an die USA verkauft wurden).
1801. Hamburg wird von den Dänen besetzt. (Medaille).
Nach .............. . ............ zuhause kam Ernst Friedrich 1803 auf die Landkadetakademi / Kadettenschule (siehe auch Absolventen O.C. Hammer) nach Kopenhagen, der Hauptstadt des dänischen Gesamtstaates. Dänemark war zu der Zeit grösser und mächtiger als heute.
1804 (Medaille B.#40)
Beim Ueberfall der Engländer 1807 verliess er die Stadt und ging als "Fänrik" (Fähnrich) zum "Marineregiment" / "Kjöbenhavns Infanteriregiment", das zur "Kjöbenhavns Garnison" (Garnison Kopenhagen) gehörte.

Ein Bild aus den 1740'ern zeigt die "Sø- og Landkadetakademiet" (See- und Kadettenschule) in der heutigen Bredegade in Kopenhagen. Man sieht den Bau (ursprünglich als Opernhaus errichtet) von der heutigen "Fredericiagade", die damals"Cadettegade" hiess, aus. Heute (1911) beherbergt der Bau das "Østre Landsret" (Landgericht Ost). Bild : Dänisches "Nationalmuseum" / http://www.orlogsmuseet.dk/sch/pro_tema2.htm
Bei der "Arméreduktion" (Armeereduzierung) nach den Napoleonkriegen (bei denen Dänemark auf der "falschen", verlierenden Seite gestanden hatte), kam er zum "Prins Christians Regiment". Er wurde 1811 zum Premierlieutenant, 1823 zum "Stabskapitajn", 1831 zum "Kompagnichef" und 1840 zum Major befördert. Sein Regimentschef, der spätere dänische König Christian VIII (regierte1842-1845; in Holstein spöttisch "Kridewitt" genannt : Chri.d.VIII), mochte den flinken und resoluten Offizier, und nahm ihn in sein Gefolge auf, dass 1824 im Verein mit mehreren Wissenschaftlern eine geologische Untersuchung der dänischen Insel Bornholm (vor Schonen, Südschweden gelegen). Bei der Umorganisation des dänischen Heeres 1842 kam Staggemeier zum 1. Bataillon, wurde aber schon 1844 Chef des 13. Bataillon in Fredericia. Unter einer Truppenschau im selben Jahr bei Hedensted wurde die Aufmerksamkeit in hohem Grade auf ihn gelenkt, so dass er 1845 das 11. Bataillon in Aalborg übernehmen musste, um das alte Ansehen dieser Abteilung wieder herzustellen. Das ihm dies glückte, zeigt das anerkannt gute Ergebnis der Truppe im "1. sleswigske Krig" (Schleswig-Holsteinischer Krieg 1848-1851).
1844, Eröffnung der Eisenbahn Kiel-Altona.
Bei seinem 50. Offiziersjubileum erhielt Staggemeier das "Danebrogsordenes Kommandörkors" (Kommandeurkreuz des Danebrogordens). Im Juni 1863 wurde Staggemeier Kommandant auf Alsen. Der Posten wurde doch schnell eingezogen als ein grosser Teil des Heeres nach der Flucht vom "Danevirke" (Dannewerk) sich auf Alsen versammelte, das Staggemeier doch erst nach der Einnahme durch die Preussen nach der Schlacht von Düppeln auf der Festlandsseite verliess.
(Bild Düppeln)
Danach wohnte Staggemeier, der bei seinem Abschied zum Generalmajor ernannt wurde, auf "Ny Bakkehus", einem wohlhabenen Neubaugebiet in Frederiksberg (Stadtteil von Kopenhagen), wo er am 4. Januar 1878 verstarb.
Staggemeier besass einen klaren Blick und eine grosse Begabung für die Entwicklung des Heeres; so war er in Kopenhagen der Hauptgründer des "Officersskydeforeningen" (Offiziersschützenvereins), der bis zur Errichtung der "Haerens Skydeskole" (Schützenschule des Heeres) 1867 bestand. Auch in Aalborg hatte er 1846 die noch heute (um 1911) blühende Unteroffiziersschützenvereinigung errichtet, der tillige har veldaedigt Öjemed.
Verheiratet am 17. Oktober 1827 mit Wilhelmine Eleonore Gerlach (* 23.8.1805 † 20.6.1881), Tochter des dänischen Münzmeisters Gerlach (!).
Staggemeier, Ernst Frederik, 1790-1878, Officer, blev født
17. Okt. 1790 i Kellinghusen (Holsten), hvor Faderen, Michael
Maximilian
S. (f. 1746 d. 1810), som afskediget Officer ejede et
lille Landbrug.
Moderen var Maria Elisabeth Christine f. Nissen
(f. 1761 d. 1831). Efter
trange Kaar i Hjemmet kom S. 1803 paa
Landkadetakademiet, hvorfra han ved
Englændernes Overfald 1807
afgik som Fændrik til Marineregimentet
(Kjøbenhavns Infanteriregiment),
der hørte til Kjøbenhavns Garnison. Ved
Arméreduktionen
1816 kom han til Prins Christians Regiment. Han blev
Premierlieutenant
1811, Stabskapitajn 1823, Kompagnichef 1831, Major 1840.
Regimentschefen, den senere Kong Christian VIII, yndede den
raske og
resolute Officer og optog ham i sit Følge, da han 1824
i Forening med flere
Videnskabsmænd foretog en geologisk
Undersøgelse af Bornholm. Ved den nye
Arméorganisation 1842 kom
S. til i. Bataillon, men blev allerede 1844 Chef
for 13. Bataillon i
Fredericia. Under en Troppesamling ved Hedensted s. A.
blev
Opmærksomheden i den Grad henledet paa ham, at han 1845
maatte
overtage 11. Bataillon i Aalborg for at gjenoprette denne
Afdelings gamle
Ry. At dette lykkedes, viste Bataillonens
anerkjendte smukke Forhold i den
1. slesvigske Krig. Ved sit 50 Aars
Officersjubilæum erholdt S.
Danebrogsordenens Kommandørkors. I
Juni 1863 blev S. Kommandant paa Als,
hvilken Post blev inddraget,
da en stor Del af Hæren efter Tilbagetoget fra
Danevirke 1864
samledes paa Øen, som S. dog først forlod efter dens
Indtagelse.
Herefter boede S., der ved sin Afskedigelse 1863 var bleven
Generalmajor, paa Ny Bakkehus i Frederiksberg, hvor han døde 4.
Jan.
1878.
S. havde klart Blik for og stor Evne til at gjennemføre
Forbedringer i Hærens Uddannelse; saaledes var han i Kjøbenhavn
Hovedstifter af Officersskydeforeningen, der bestod, indtil Hærens
Skydeskole blev oprettet 1867. Ogsaa i Aalborg oprettede han
1846 den
endnu blomstrende Underofficersskydeforening, der tillige
har veldædigt
Øjemed. -- Gift 17. Okt. 1827 med Vilhelmine
Eleonore Gerlach (f. 23. Avg.
1805 d. 20. Juni 1881), Datter af
Møntmester G.
Lesser.
Kinderreim der Zeit in Schleswig-Holstein: "Kridewitt (Christian VIII's Namenschiffer "CHRI. d. VIII" liess sich wohl so lesen) den dänschen König, Kridewitt, den mag ik ni, denn sin Löhn is gor to wenig, Pellkartüffeln mag ik ni."
Landkadetakademiet in Kopenhagen war von 1713-1861 die Schule, von der die dänische Armee die Mehrzahl seiner Offiziere erhielt, insbesondere zur Infanterie und Kavallerie. Das Institut nahm anfangs vorzugsweise Offiziersöhne entgegen, die von Kindesalter an auf Kosten des Staates ihre Ausbildung dort erhielten; später aber auch bezahlende Kadetten. er Unterricht war dürftig, und die Behandlung dr Kjadetten, besonders in älteren Zeiten, sehr brutal, vor allem der älteren Klassen den Jüngeren gegenüber; aber in der Art solcher Eliteschulen verhalf das zu strenger Disziplin und guter Kameradschaft die bis ins Alter anhielt. 1770-1842 mussten die älteren Klassen Pagendienst bei Hofe machen. Die "Landkadetakademi" befand sich seit 1720 im neuen Opernhaus (1884 umgebaut zur Benutzung für den dänischen Reichstag) und wurde mit kurzem Abbruch 1767-1788 von der L. bis zu ihrem Ende 1861 benutzt.
Kellinghusen, von 1460 bis 1864 im dänisch regierten Herzogtum Holstein, heute im Kreis Steinburg/Schleswig-Holstein, 50 km nördlich Hamburg.
Ein Buch über H.C. Andersen und "sein"
Schleswig-Holstein. Abschnitte aus seinen Tagebüchern u.v.a. Aufenthalt auf
Schloss Breitenburg mit Besuchen in Amöhnenhöhe, Itzehoe, Kellinghusen und
Rosdorf. Deutsch/dänisch. (auf dänisch auch :>>
graenseforeningen.dk/pdf/aarbog2005) Seine vollständigen Tagebücher
stehen/standen auf dänisch im Internet.
base.kb.dk/hca_pub/
base.kb.dk/hca_pub/ (K'husen).
museum.odense.dk/andersen/rejser/
Den Gamle Bys porcelæn- og fajanceudstilling rummer naturligvis genstande fra DenKongelige Porcelænsfabrik, Bing & Grøndahl og Kellinghusen, men også fra mindrekendte, danske fabrikker som St. Kongensgade og Kastrup Værk. Fajancens og, lidt senere, porcelænets fremtrængen i Europa i begyndelsen af 1700tallet faldt i tid og tråd sammen med den ændring i indretningen, der fandt sted ioverklassens boliger. De tunge, dominerende skabe, stole og borde veg for spinklere og mere flytbare møblementer. Retrospektivt gled den tunge barok over i den feminint elegante rokoko.Samtidig moderniseredes borddækningen. Selv de rigeste var gået bort fra at spise af guldtallerkner og mange var endda gået fra sølvet til tinnet i den daglige borddækning.Fajancen blomstrede op og fortrængte tinnet. Den var mere dekorativ og langt billigere. Og nye luksuriøse drikke som the, kaffe og chokolade fordrede strittendelillefingre og små, lette servicedele........
Bredgade 37: Hotel Stadt Hamburg 1837 - 1847, dann Hotel Phønix, für wohlhabende Reisende, aber nach Gründung des Hauptbahnhofs zu weit weg gelegen und dem Verfall ausgesetzt. Deutscher Marinestab 1940 - 45 als Hotel für Offiziere und deren Gäste, zwei Wachtposten vor dem Eingang, 1945 von der kommunistischen Zeitung Land og Folk erstanden
Bredgade 38: C.A.Berckentins Palæ, Rokokoschloss, erbaut von dem deutschen Architekten Gottfried Rosenberg (1709 - 1776) von 1750 bis 1755 für den Gottorper Lehnsgrafen C.A.B. (1694 - 1758). Er kam 1720 als Kammerjunker von Königin Louise nach Kopenhagen. Seine Tochter Louise, verheiratete von Plessen, wurde Hofdame bei Caroline Mathilde. 1762 - 1872 Eigentum der Familie Schimmelmann als Schimmelmanns Fideikommis. Salon von Ernst Schimmelmann und seinen beiden Gattinnen; 1884 an A/S Concertpalaiset verkauft, dann im Besitz des Odd Fellow-Ordens. Die Eckpavillons stammen nicht aus der Zeit Schimmelmanns.
Bredgade 41-45 / Dronningens Tværgade 2: Moltkes Palæ, 1702 von Ernst Brandenburger erbaut, 1716 umgebaut von A.C. Krieger. 1796 kaufte Staatsrat Constantin Brun es von Königinwitwe Juliane Marie als Wintersitz. Salon der Friederike Brun und ihrer Tochter Ida, die hier Musikunterricht von Weyse bekam. Witwer Brun starb in diesem Haus 1836. Gewöhnlicher Name des Hauses heute ist Håndværkerforeningen. Die Familie Moltke hatte hier ab 1840 die berühmte Sammlung von Adam Gottlob Moltke aus dem Amalienborgpalais hängen.
Bredgade 42: Rokokopalais Baltica-Huset, wie Nr. 38 von Rosenberg erbaut 1752 - 1756 als Zwillingsbau mit Dehns Palæ nach Dresdener und Warschauer Vorbildern. Die Marmortreppe war erst 1768 fertig. Minister J.H.E. Bernstoffs Stadtpalais. Nach Moltkes Palæ das am luxuriösesten eingerichtete Haus Dänemarks. Bernstorff ließ sich laufend von seinen Pariser Verbindungen für die Ausstattung inspirieren. B's Sekretär Joachim Wasserschlebe hatte hier seine Wohnung. Der Garten stieß an Hofmarschall Moltkes Garten. Nach A.P. Bernstorffs Tod im Besitz der Baumeister Hallander und Rawert und aufgeteilt in drei Teile.
Bredgade 54: Dehns Palæ, 1756 für den Diplomaten und Minister Friedrich Ludwig v. Dehn errichtet, der in Wolfenbüttel aufgewachsen war und Prinzessin Juliane Marie für Frederik V. fand. Später Statthalter der Herzogtümer, wurde geadelt und war dann wohnhaft auf seinem Schloss Ludwigsburg. Sein Kopenhagener Palais verkaufte er schon 1762 an den Minister Christian Ditlev Reventlow, der hier wohnte und später sein Sohn, der Premierminister. 1794 nach dem Brand von Christiansborg ging es an den Gönner Schillers, Herzog Friedrich Christian von Augustenburg, der mit Struensees Tochter Louise Augusta verheiratet war und 1791 zusammen mit Jens Baggesen und Ernst Schimmelmann dem verarmten Friedrich Schiller eine Pension von jährlich 1000 Reichstalern verschaffte. Sein Sohn war der umstrittene deutschgesinnte Herzog Christian August von Augustenburg-Nör. Von 1844 bis 1864(!) wohnte hier in einem Teil des Hauses Prinz Friedrich von Hessen-Kassel, Schwager des Kronprinzen Christian (IX.).
Bredgade 59: Østre Landsret (Landgericht für Ostdänemark), Landkadetakademiet, ursprünglich Opernhaus, errichtet 1701 - 1702 von Architekt Johann Conrad Ernst und Bauunternehmer Ernst Brandenburger. 1717 Landkadetakademiet, 40 Jahre lang auch mit der Søkadetakademi (Akademie der Marinekadetten) zusammen. 1768 - 1788 im Brockdorffs Palæ (Amalienborg), da dies seit dem Tode von Joachim von Brockdorff und seiner Frau Gräfin Holstein im Jahre 1763 leer stand, von 1788 bis 1861 wieder in der Bredgade, ab 1869 Kaserne, 1881 Reichstag, 1918 Marinelazarett, 1919 Sø- og Handelsret und Østre Landsret. Verschiedene Um- und Anbauten. Der älteste Teil liegt mit der Front zur Fredericiagade.
Bredgade 62: Chirurgisk Akademi, erbaut von Hofarchitekt Peter Meyn 1785 - 1787. Nachfolgerin des Theatrum anatomico-chirurgicum, gegründet von Simon Crüger 1736 in der Købmagergade. Patronin Königinwitwe Juliane Marie. Unterricht zusammen mit Frederikshospital nebenan, dessen Oberchirurg hier Professor wurde. 1841 Teil der Universität und bis 1942 hier Vorlesungen. Mit Hof und eigenem Garten und Pavillon. Professorenwohnungen im Erdgeschoss, Auditorium (50 Hörer) mit Halbkuppel und Oberlicht, zweigeschossig, Bibliothek, Dissektionsräume und Sitzungssaal im 1. Stock. Tympanon, Reliefs und Büsten von Andreas Weidenhaupt.
Bredgade 64: die 1765 gegründete katholische Kapelle, ursprünglich die des österreichischen Gesandten, der 1764 de Thurahs Haus in der Amaliegade mietete und am Ende des Gartens 1765 durch Josef Zuber die Kapelle für sein Personal baute. Schon 1772 hatte die Gemeinde nicht nur Mitglieder aus dem Gesandschaftsstab. 1774 kaufte Österreich das Grundstück Bredgade 64. 1840 - 1842 erbaute Architekt Hetsch eine neue Kapelle, aber ohne Turm und Glocken für die k.u.k Gesandtschaft. Von Schinkel beeinflusster italienischer Mittelalterstil. Wandmalereien von Josef Settegast. Gehörte bis 1892 zur Diözese Osnabrück. Schule für Mädchen und Jungen. Seit 1849 dänische Kirche. 1867 bekamen die Mädchen eine eigene Schule in Nr. 67 und die Jungen 1888 in Nr. 69. Sprache ab 1852 auch Dänisch. 1892 Bischofskirche. Wohnung des Bischofs. Der Rest des österreichischen Gartens liegt hinter der Kirche. Ein Turm kam erst 1943.
Bredgade 68, Südpavillon: Det kgl. Frederikshospitals Apotek, 1756 gegründet von Joachim Dietrich Cappel und Frantz Hendrich Müller, hier bis 1910, auf der gegenüber liegenden Seite bis 1965, heute Teile des Inventars im Kirurgisk-Medicinsk Museum nebenan in Nr. 60. Öffentliches, prächtig dekoriertes Offizin mit Freitreppe zur Bredgade.
"Vesterbrogade og Rahbeks Allé
Ligger Vesterbrogade ikke i Københavns kommune? Jo, delvis, men stykket fra
Sorte Hest ved
Platanvej og ud til Roskildevej hører til Frederiksberg. Den frederiksbergske
del hed Roskildevej indtil
1872. Vejen var kun sporadisk bebygget indtil midten af 1800-tallet. Her lå
bl.a. Winstrups mølle, nogle
gartnerier og endelig, ude ved Pile Allé, Slotskroen fra 1782. Alt er væk i dag,
og erstattet af høj
bebyggelse. Mellem Vesterbrogade og Frederiksberg Allé opstod flere villaveje,
men meget er
desværre forsvundet i dag. F.eks. fik Platanvej en hård medfart i 1970’erne.
Den første sidegade til venstre på den frederiksbergske del af Vesterbrogade er
Rahbeks Allé.
Alléens mest kendte ejendom er uden tvivl Bakkehuset (nr. 23), der har aner
tilbage til 1600-tallet.
Beliggende ved landevejen mellem Roskilde og København tjente Bakkehuset som
gæstgiveri og kro
for de vejfarende, men da landevejen forlagdes til Roskildevej i 1776, var den
epoke forbi. I 1802
købte professor Knud Lyne Rahbek Bakkehuset, som han allerede havde benyttet som
sommerbolig i
flere år. Bakkehuset blev et samlingssted for guldaldertidens store og små
poeter. Her kom
Oehlenschläger, Heiberg og H.C. Andersen ofte forbi, ikke mindst for at møde
professorens smukke
og kloge hustru, Kamma Rahbek.
Bakkehuset blev i 1855 indrettet til en ”helbredelsesanstalt for idiotiske
børn”, men den egentlige
anstalt blev opført ved siden af – i nr. 21 – i 1860. Åndssvageanstalten opgav
de gamle bygninger i
1971, og disse er i dag overtaget af DanBrew. Selve Bakkehuset blev omdannet til
et museum i 1925,
der ikke alene hædrer mindet om Kamma og Knud Lyne Rahbek, men også hele den
litterære kreds
omkring Bakkehuset. Ved siden af Bakkehuset lå Ny
Bakkehus, opført i 1760’erne, men nedrevet i
1880. I Rahbeks Allé nr. 34 ses stadig den gamle hovedbygning til Ny Bakkegård,
opført 1799, som
ejedes af statsminister C.C. Hall i årene 1840-81. "
Kellinghusen Navn på en lille holstensk by, hvor der fra 1763-1860 var seks forskellige keramiske værksteder. Bondekeramik i form af mindetallerkner, terriner, barselpotter, fade og fliser. Som særlig specialitet kan nævnes vægvaser i form af engle, urhuse og brudetøfler, skrivetøjer og kaffekander. Fra begyndelsen af 1800-tallet karakteristiske dekorationer i gule, grønne og røde farver. Dog findes også blådekorerede fajancer fra K.

Kellinghusen fajance: forskellige fade, tallerkener og øreskåle. 19. årh.s begyndelse. Varierende hammerslag fx. 4.000 for en øreskål, 6.000 for fad på 28 diam. og 7.000 for et par tallerkener.
cachad från http://www.museumsbygningen.dk/artindex.asp?vindue=2&kat=1
1806 ist die Hauptblütezeit der Fayence-Herstellung, gefördert auch durch die Kontinentalsperre Napoleons gegen England. Insgesamt sechs Fayence Hersteller arbeiten in der Stadt an der Stör. Typisch für "Kellinghusen" sind die sauberen Standringe bei Tellern und Kummen sowie die fröhlichen Farben; das bevorzugte leuchtende Gelb, das satte Grün, gedecktes Blau, vornehmes Manganviolett und das warme Orange (Eisenrot).
http://www.fayencen.de/Information.html
|
Zierpantoffeln, Kellinghusen, zweite Hälfte des 18. Jahrhunderts, Fayence, Unter- und Aufglasurmalerei |
AntikABC.dk - 6.000 forklaringer om antikviteter, kunst og kulturer. Gratis leksikon med hjælp til rep. af gamle møbler og malerier og rens af ædle metaller
(1765-1860) er ikke noget fabriksnavn, men navnet på en lille
holstensk by, der har huset seks forskellige fajancefabrikker
med nogenlunde ens produktion. Det er ejernes navne, der er
anført i parentes:
1. 1765-1825 (Carsten Behrens, Joachim Müller, Sebastian
Grauer, F. N. Mohn, Martin Püssel).
2. 1783-1860 (C. H. og G. A. F. Geppel, Jacob Stemann).
3. 1787-1802 (G.A.F. Geppel, H. M. Geppel).
4. 1791-1841 (Rathje Möller, Hans Jacob Stemann, Hans Möller).
5. 1796-1854 (J. A. Sörensen, Thies Möller, Andreas Schlüter).
6. 1808-36 (P. C. Holzchue, Hans Jacob Stemann jun., Bernhard
Stemann).
Vanskeligheden ved at bestemme de enkelte fabrikkers fajancer
ligger i, at de som regel kun betegnes med bynavnet, og at
såvel kunstnere som ejere og deres familie, hvoraf flere med
enslydende navne, flyttede fra fabrik til fabrik. De tidligste
arbejder bar et vist luksuspræg og er barok- og rokokoprægede.
Fra denne periode stammer de berømte blomstertøfler, engle med
blomsterhorn, fliser, urhuse, skrivetøjer, kaffe- og
brændevinskander, platter med silhuetportrætter og adskillige
nipsting i Slesvig- og Eckernfördestil. Tiden efter 1820
præges i højere grad af jævnere brugsfajance med brogede
blomsterdekorationer i stærke farver på gul bund.
Navn på en lille holstensk by nær Itzehoe. I tiden mellem 1765
og 1860 blev der her fremstillet fajancer ikke på en, men på
seks fabrikker, hvoraf den første var virksom fra 1765-1825,
den anden fra 1783-1860, den tredje fra 1787-1802, den fjerde
fra 1790-1841, den femte fra 1796-1854 og endelig den sjette
fra 1808-36. Det er dog sjældent muligt at skelne de
forskellige fabrikkers produkter fra hinanden, da de fleste
blot - hvis de overhovedet er mærkede bærer et »K«. og
produktionen alt i alt var ret ensartet.
De tidlige varer havde et vist luksuspræg, men efter ca. 1800
lægges produktionen stort set om, så man i hovedsagen helliger
sig jævne brugsfajancer dekoreret med kraftige gule, røde,
grønne og mangan farver, ikke muffelbrændte, men
højildsfarver. Blandt de tidlige mere forfinede sager kan
nævnes vægvaser som flyvende amoriner holdende
overflødighedshorn, urhuse, terriner, potpourrikrukker,
skrivetøjer, brudetøfler etc. Brugsfajancen omfatter
vægfliser, fade, tallerkner, skåle, øreskåle osv. - alt
dekoreret med blomster, fugle, heste, huse m.m. malede i
brede, djærve strøg. Glasuren er rent hvid.
cachad från >>> http://antikabc.dk/antik-dk/index.aspx?id=10&dbid=512&q=k
(e.a.)